Brunsviger med marcipan 1 stk.
Brunsvigeren er en gærdejskage toppet med et lækkert lag remonce med brun farin, der bages i bradepande. Mange fynboere forbinder brunsvigeren med fødselsdage, hvor den ofte serveres som kagekone eller kagemand. Og som de stolte fynboere vi er her hos Odense Marcipan, vil vi selvfølgelig gerne slå et ekstra slag for, hvad der i vores øjne burde være intet mindre end en nationalret - nemlig brunsvigeren.
Her får du inspiration til en saftig og lækker brunsviger med marcipan. Har du rester af marcipan, så brug den i fyldet til din brunsviger.
Husk server også til brunsvigerens dag i oktober.
God fornøjelse!
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 1 stk.
-
Dej
- 400 g Hvedemel
- 1,25 dl Vand
- 1 Æg
- 50 g Smør
- 20 g Sukker
- 20 g Gær
- 6 g Salt
-
Remonce
- 200 g Brun farin
- 200 g Margarine
- 75 g Mørk sirup
-
Pynt
- Brun farin
Sådan gør du
Opløs gær i lunkent vand. Tilsæt herefter sukker, salt, æg, blødt smør og til sidst hvedemel. Lad dejen hæve på bordet til dobbelt størrelse, inden den kommes i en lille smurt bradepande (ca. 30x20 cm.) eller tærteforme. Imens forberedes remoncen.
Rør margarine blød med brun farin. Tilsæt revet marcipan og til sidst mørk sirup. Fordel remoncen på dejen. Tildæk kagen, og lad den efterhæve ca. 1½ time.
Drys kagen med lidt brun farin, og bag den derefter ved 210° C i 10-12 minutter.
Pynt evt. med ODENSE Overtræksmarcipan som bånd, kagemand/-kone eller udstik små fine marcipanblomster. Brug ODENSE Overtræk Mørk, Mini Perler eller andet sjovt, som det sidste touch på kagen.