Dessertkage med lemoncurd 30 stk.

En skøn dessertkage i portionsvenlig størrelse, bagt med Kranse XX, en smagfuld lemoncurd og et låg af mørdej. Her har vi pyntet dessertkagen med et "strå" af hvid chokolade og spiselige blomster. Kan serveres både til hverdag og festlige lejligheder, fx som en del af desserttallerknen, til buffet, fødselsdag, reception eller måske til nytårsmenuen. 

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 30 stk.

  • 400 g Sukker
  • 140 g Pasteuriserede æggehvider
  • Lemoncurd:

  • 6 g Husblas (3 bl.)
  • 275 g Citronsaft
  • 120 g Sukker
  • 245 g Pasteuriserede æg
  • 120 g Sukker
  • 135 g Smør
  • Mørdej:

  • 5.000 g Hvedemel
  • 2.700 g Sukker
  • 700 g Mandelmel
  • 4.000 g Smør
  • 600 g Pasteuriserede æg
  • 50 g Vaniljesukker

Sådan gør du

Kransekagebund:

  1. Rør Kranse XX med sukker og tilsæt æggehvider lidt ad gangen.
  2. Rul kransekagemassen ud mellem to stykker bagepapir, til 10 mm og sæt på frost.
  3. Når kransekagemassen er frossen, udstikkes den til ca. Ø7 cm.
  4. Bages ved 200 grader i ca. 12 min.

Lemoncurd (30 g pr. kage):

  1. Udblød husblas i koldt vand. Kog citronsaft og sukker op.
  2. Bland helæg og sukker, og pisk den varme citronsaft i.
  3. Hæld tilbage i gryden og legér til 82 grader.
  4. Tilsæt husblas og smør, og rør/blend til cremen er glat.
  5. Støb cremen, ca. 30 g pr. kage, i Silikone Muffinsforme Ø69 mm og frys dem.

Mørdej (12 g pr. kage):

  1. Ælt alle ingredienserne sammen. Dejen skal dog hvile på køl før brug.
  2. Rul mørdejen ud til 2,5 mm og rul den over på en plade.
  3. Sæt på køl, til mørdejen er fast igen.
  4. Udstik cirkler på 7 cm og stik hul i midten, på ca. 4.5 cm.
  5. Bag på perforerede måtter, for at få det ternede look.
  6. Bages ved 200 grader i ca. 8 min.

Samling:

Vend de frosne cremer ud af formen og læg dem på kransekagebunden.

Læg mørdejs cirklen på toppen og pynt evt. med chokolade strå og blomster.

 

Produkter i opskriften