Jordbærtærte 10 personer

Jordbærtærten er en klassisk og lækker sommerkage, der smager af dansk sommer. Den består af en mørdejsbund, mazarinmasse, chokolade og selvfølgelig de friske jordbær - måske toppet med gelé, hvis man ønsker.

Jordbærtærten kan serveres til mange anledninger, fx som afslutning på en god middag, til sommerbuffet eller brunch, til fødselsdage, studentergildet eller sælg den stykvis i caféen med en friskbrygget kop kaffe.

For et sommerligt udtryk, kan du pynte jordbærtærten med små mynteblade, eller server den sammen med vaniljecreme eller is og måske et drys af revet chokolade eller pistacienødder.

Din jordbærtærte kan også med fordel portionsanrettes til små fine jordbærtærter.
Prøv også vores Mini jordbærtærter med kransekagebund - perfekt til kagebordet til sommerens mange fester.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 10 personer

  • Mørdej

  • 150 g Hvedemel
  • 100 g Smør
  • 50 g Flormelis
  • 20 g Æg (½ æg)
  • 4 g Bagepulver
  • Mazarin

  • 120 g Sukker
  • 120 g Smør , blødt
  • 120 g Æg
  • 30 g Hvedemel
  • Pynt

  • 500 g Jordbær
  • 100 g Mørk chokolade

Sådan gør du

  1. Mørdej: De tørre ingredienser blandes og smørret smuldres i melet. Dejen samles med æg. Ved større portion dej røres alle ingredienserne sammen i en skål.
  2. Mazarin: Marcipan og sukker røres sammen, blødt smør tilsættes. Æggene tilsættes lidt ad gangen og til sidst mel.
  3. Mørdejen rulles ned og lægges i en smurt tærteform Ø28 cm. Mazarinmassen fordeles over mørdejen og tærtebunden bages ved 190° C i ca. 25 min.
  4. Fordel chokoladen på tærtebunden, så snart den kommer ud af ovnen. Lad chokoladen smelte og smør den så ud i et jævnt lag. Afkøl tærtebunden og opbevar den på køl eller frost, indtil den skal bruges. 
  5. Rens jordbærrene (undgå helst at skylle dem, da de vil suge vand og gøre tærtebunden våd), skær dem i halve og fordele dem på tærtebunde.

Tip

Mørdej kan opbevares i en plastpose på køl op til 3 uger. Bag gerne bunden flere dage i forvejen og opbevar den på frost eller køl. 

Produkter i opskriften